En nat ved museet med dit klassiske køretøj

Youngtimer.dk og Haaning Collection er gået sammen om at tilbyde hovedstadens og resten af Danmarks mange entusiaster af klassiske køretøjer et nyt sted at mødes.

Gennem sommeren byder vi jer alle velkommen den første fredag i måneden på parkeringspladsen rundt om det nye bilmuseum, Haaning Collection.

Formatet er det velkendte og velafprøvede som Youngtimer.dk har haft stor succes med i adskillige år, mens lokationen er ny og spændende. Klassiske køretøjer som er 25 år gamle eller mere kan parkere på pladsen, hvor vi alle kan nyde hinandens fantastiske køretøjer mens der sparkes dæk og fortælles anekdoter.

Haaning Collection åbner officielt sine døre torsdag d. 19. august, men med nok deltagere på parkeringspladsen bliver der rigeligt at se på. På sigt vil museets lækre Shelby’s Café kunne tilbyde mad og drikke, men da den ikke vil være åben første gang vi mødes. På denne dag vil der i stedet for være en pølsevogn fra meddethele.dk

Datoer i 2021:

Fredag d. 2. juli kl. 19 – 21

Fredag d. 6. august kl. 19 – 21

Fredag d. 3. september kl. 19 – 21

De første to gange vi mødes, vil museet endnu ikke være åbent, men hvis man er nysgerrig kan man få et smugkig indenfor i det flotte rammer.

Mødested:

Haaning Collection

Smørmosevej 16

2880 Bagsværd